Nosework - mix hold forår 2025
Dette holdforløb henvender sig både til de let rutinerede makkerpar, som er godt i gang, men stadig har indlæring inden for markering, søgeteknik og/eller opgaver i miljø - holdet her bliver bredt og med mulighed for at hæve og sænke sværhedsgraden alt efter hundens niveau.
Jeg møder dig og din hund på det niveau, som I er på nu, og hjælper jer videre mod jeres mål, uanset om målet er konkurrence eller fed aktivering.
Træningen foregår på forskellige adresser i og omkring Tølløse alt efter hvilke emner, vi arbejder med. Du vil blive undervist ud fra dine ambitioner og niveau, så du først og fremmest fokuserer på din egen udvikling. Samtidig vil du få mulighed for sparring ved at følge de andre på holdet, da jeg kun har en hund på ad gangen ved træningen og max. 4 hunde på holdet.
Der er i alt 6 træninger og 2-3 uger mellem træningerne, og der vil være mulighed for sparring med mig på en lukket FB-gruppe i tiden mellem træningerne, hvor I kan spørge ind til arbejdet med jeres fokuspunkter, samt få feedback på videoer.
Emnerne vi blandt andet kommer til at berøre er
- markeringen
- søgeteknikken
- motivationen i søgene
- søg i miljø og forskellige søgetyper
- hundens selvstændighed
Datoerne for træningerne er sødage 9/3, 6/4, 27/4, 11/5, 1/6 og 22/6. Alle dage er træningen kl. 16.45-18.15, og man må gerne sælge sin plads fra, hvis der er en dag, man ikke kan komme.
Pris 1800 kr. incl. moms og leje af lokaler.
Efter tilmelding vil du modtage en kvittering med adresser og yderligere oplysninger.
Der vil være mulighed for betaling i rater, hvis det vælges til ved tilmeldingen.